Tæpper

Indgangsmåtter

Hjemme stiller vi skoene lige indenfor døren. I virksomheden går vi ind med fodtøj. Det sætter krav til en effektiv måtte ved indgangen, der kan stoppe snavset, støvet og fugten fra at komme ind i bygningen.

Måtten ved indgangen er mere end en praktisk foranstaltning.

Indgangspartiet er det første fysisk indtryk, som kunder og besøgende får af din virksomhed. Derfor er det vigtigt, at der er tænkt over, hvordan din virksomhed præsenterer sig helt fra måtten og opefter.

Selve indgangsmåtten fås i en række materialer og kvaliteter. Du kan tilvælge logo og design og sågar vælge udformningen af måtten, så den er tilpasset din virksomheds profil eller dit specifikke indgangsparti.

Rent praktisk har indgangsmåtten også stor betydning for driften af din virksomhed. En god indgangsmåtte sænker vedligeholdelsesomkostningerne markant. Måtten opsamler skidt og snavs fra sko og hjul, som derfor ikke sviner indvendigt i bygningen.

Det betyder, også, at der er mindre slid indvendigt i din bygning. Den gode indgangsmåtte suger også fugt, som igen er med til at forlænge levetiden for den øvrige gulvbelægning.

Stor indgangsmåtte i grå med striber i Aarhus Lufthavn

ege

Ege Carpets er en af Europas førende virksomheder, når det handler om at designe, udvikle og producere unikke indgangsmåtter af høj kvalitet med miljøet i højsædet.

Virksomheden, der blev grundlagt i 1938, har fulgt med tiden og besidder den mest moderne teknologi i tæppebranchen. Ege Carpets kan derfor levere indgangsmåtter med et hvilket som helst design med branchens korteste leveringstid.

Hele 90% af den snavs og fugtighed, som ellers ville blive trukket ind i bygningen, absorberes, når man går igennem en “cleaning zone” med måtter. Områderne muliggør en besparelse på op til 65% af vedligeholdelsesudgifterne, og samtidig reduceres slitagen betydeligt. hvilket forlænger gulvmaterialets levetid.

Eges indgangsmåtter er udviklet til at fjerne jord, fugt og snavs ved døren, og derved bevares gulvets flotte udseende overalt. Vælg mellem en række farver, dessiner og mønstre, som alle er praktiske men stadig elegante.

Website: http://egecontract.dk/

Forbo indgangsmåtter i gråt mønster fra indgangsparti til trappe i erhvervsbygning

Forbo

Forbo Flooring Systems er en førende global aktør inden for kommercielle kvalitetsgulvbelægninger og totalløsninger som indgangsmåtter, linoleum, vinyl, design-vinylfliser samt tæppefliser.

Indgangsmåtter er vigtige i moderne bygninger, da de mindsker vedligeholdelsesomkostningerne, hjælper med at holde bygningen i præsentabel stand hele dagen og bevarer interiøret mod slitage og tilsmudsning. Indgangspartiet er desuden det første, dine kunder ser.

Undersøgelser viser, at op til 94% af alt snavs og fugt, som kommer ind i en bygning, bringes ind udefra på sko og hjul. Denne tørre og våde fugt får interiøret til at se snavset og sjusket ud og bringes videre ind på de øvrige gulvbelægninger.

Hvis du ikke træffer de nødvendige foranstaltninger, vil vedligeholdelsesomkostningerne udgøre ni gange anskaffelsesomkostningerne set over gulvets levetid. Et veldesignet indgangsområde vil forhindre snavs og fugt i at komme ind i bygningen og vil forlænge levetiden for den øvrige gulvbelægning og reducere omkostningerne.

Website: https://www.forbo.com/flooring/da-dk/

Rød løber udendørs i restaurationsområde

Clean Carpet

Clean Carpet er en dansk leverandør med base i Holstebro. Virksomheden har arbejdet med import og produktion af dørmåtter på specialmål siden 1986. Clean Carpet har et bredt sortiment og er en erfaren kontraktleverandør.

Clean Carpet har indgangsmåtter målrettet en lang række brancher og kan levere måtter i alle mål, størrelser og med en række forskellige overflader, alt efter din virksomheds behov. 

Website: www.cleancarpet.dk

Gulvekspert, som er igang med at lægge erhvervstæpper i kontorbygning
Har du brug for hjælp?

Tag fat i din lokale fagmand

Et stort produktudvalg er ikke nok til at komme i mål med store projekter. Du har brug for en lokal fagmand med stor ekspertise for at få den rigtige løsning til dit projekt.