Gulve
Korkgulve
Kork – en unik ressource
Kork er et unikt og usædvanligt råmateriale, som er 100 % naturligt, vedvarende og genanvendeligt. Samtidig har kork både lyddæmpende og støddæmpende egenskaber, og netop derfor er materialet særdeles velegnet som gulvbelægning i kontorer og i områder, hvor mange medarbejdere passerer igennem.
Kork fremstilles af barken fra korkegetræer, og det betyder, at der ikke skal fældes træer for at producere korken. Når korkegetræet er mindst 25 år gammelt er barken klar til at blive høstet første gang. Høsten foregår skånsomt ved håndkraft og skader ikke træet. Ved at fjerne barken øges træets CO2 optag med en faktor fem. Ni år senere kan korken igen høstes, hvilket gør kork til en vedvarende ressource.
Wicanders/Timberman
Wicanders korkgulve er sammensat af flere lag, der tilsammen skaber en særdeles slidstærk og holdbar gulvløsning med helt enestående egenskaber.
Lagene af ægte naturkork sikrer en markant lyddæmpning samt en behagelig affjedring, når du går på gulvet. Korkens isolerende evne bevirker, at overfladen altid føles lun.
Wicanders korkgulve findes i mange lækre designs og kvaliteter. Vi giver dig valgfrihed mellem naturtro teksturer, der er inspireret af ædle træsorter.
På den måde får du det bedste fra to verdener: En flot og levende gulvflade, der samtidig er holdbar og nem at vedligeholde.
Website: https://www.timberman.dk/
Har du brug for hjælp?
Tag fat i din lokale fagmand
Et stort produktudvalg er ikke nok til at komme i mål med store projekter. Du har brug for en lokal fagmand med stor ekspertise for at få den rigtige løsning til dit projekt.