Profil

Gulve og gardiner til hele landet

Inbogulve Erhverv består af 29 selvstændige entreprenører, geografisk fordelt over hele Danmark. Et fællestræk for dem er en lang og solid erfaring med gulve, gardiner og solafskærmning. Som kunde kan du forvente at få kompetent rådgivning og gennemførelse af dit projekt.

Vælger du en entreprenør fra Inbogulve Erhverv, kan du forvente en uvildig og professionel sparringspartner, der kan udføre dine opgaver – lige fra tæpper med firmalogo til specialgulve i træ, linoleum, fliser eller gummi. Vi kan være med helt fra de indledende møder og løbende varetage og deltage i dialogen med eksempelvis arkitekt eller indretningskonsulent.

Når du vælger Inbogulve Erhverv, samarbejder du med en af vores lokale gulventreprenører. Du vil opleve et højt kvalitetsniveau og en velfungerende logistik, og alle opgaver udføres under en fælles forsikringsordning. Det indebærer, at du løbende får dokumentation for forløbet af dit projekt.

Inbogulve Erhverv samarbejder med nogle af markedets mest anerkendte og erfarne producenter. Det gør os i stand til at præsentere dig for de mest tidssvarende løsninger inden for både gulve og gardiner.